Venskaber på tværs af kultur og nationaliteter
Det er mange forskellige kulturer, der mødes, og folk er vokset op meget forskellige steder. I min klasse er der blandt andet unge fra Malaysia, Australien, England og Sri Lanka. Folk forholder sig anderledes til tingene og har været vant til at lære på forskellige måder. Man lægger virkelig mærke til, at folk er opvokset i forskellige kulturer, og så er det fedt, at det hele kommer sammen i en klasse, hvor vores forskelligheder kan komme til udtryk. Når vi er i gang med en diskussion, så kommer nogle af de andre måske med noget, som de har oplevet, og som nogle af os, der er vokset op i Europa, aldrig har oplevet, og det er fedt at få lov til at lære om andres oplevelser.