Bred vifte af viden og værktøjer
I nogle år har jeg leget lidt med ideen om at blive selvstændig, men jeg følte, at jeg manglede viden og redskaber, før jeg ville springe ud i det. Jeg søgte på nogle forskellige uddannelser og netop denne uddannelse fangede min opmærksomhed. Uddannelsen giver mig en bred vifte af viden og værktøjer som danner et solidt grundlag. Især muligheden for at få et globalt perspektiv har været afgørende for at jeg valgte denne uddannelse.
Jeg er født og opvokset nær Viborg og har gået på gymnasium i Viborg. Da jeg så, at jeg havde mulighed for at læse i Viborg, tog det mig ganske få sekunder at beslutte, at jeg ville studere her. For mig er dette en unik mulighed for at være tæt på min familie, samtidig med at jeg kan tage min drømmeuddannelse.